Skip to Main Content

Danske Retskilder: Begynd her

Vejledning til hvor og hvordan de danske retskilder findes

Jura - libguides fra Juridisk Bibliotek, KU

Link til en række vejledninger (Libguides) i informationssøgning inden for Jura. Vejledningerne er inddelt efter bl.a. emne og geografi.

Erik Sonne, Fagreferent i Jura

Indledning

Denne LibGuide er en vejledning i, hvor og hvordan man kan finde danske retskilder som lovforarbejder, love, domme mm. LibGuiden tager udgangspunkt i dels de materialer (bøger, tidsskrifter, databaser), som CBS Bibliotek råder over, dels frit tilgængelige ressourcer på Internettet.

I Quick Guide er der en kort beskrivelser af de juridiske informationsressourcer, der er gode at starte med. Under de enkelte "Hvor findes ..." faneblade finder du en mere uddybende vejledning.

Under fanebladet Typer af retskilder er der en kort beskrivelse af de forskellige typer af danske retskilder. 


Retskilde-begrebet: 

Ved retskilder forstås de kilder og faktorer, der bestemmer, hvad der er gældende ret

"Retskilder: faktorer, der danner grundlag for formulering af retsregler". Citeret fra Juridisk Ordbog ved Bo og W.E. von Eyben (København 2016).


Nyheder: 

Domsdatabasen
Hvad der gennem mange år mest har fremstået som et fata morgana, blev til virkelighed ved
indgangen til 2022, da der blev åbnet for adgang til Domsdatabasen. Ansvarlig for driften af
databasen er Danmarks Domstole.

Adgangen til domsdatabasen er offentlig og gratis, og ambitionen er at gøre de danske
domstoles mange domme og afgørelser tilgængelige for både professionelle aktører,
medier, den akademiske verden og den interesserede borger

Databasen vil som udgangspunkt indeholde domme afsagt efter lanceringen, men indeholder også en række domme fra især de seneste 20 år og enkelte ældre domme. Eksempelvis ligger de tidligere afgørelser fra Rigsretten i databasen. I første omgang har man prioriteret afgørelser fra de overordnede retter, dvs. Højesteret, Østre og Vestre Landsret samt Sø- og Handelsretten. Lige nu (maj 2022) er der lagt næsten 1500 domme og afgørelser ind i basen – heraf er ca. halvdelen fra Byretterne.


Folketingets dokumenter siden 1953: giver mulighed for at fritekstsøge i alle dokumenter fra Folketingstidende siden 1953. Søgningerne kan desuden afgrænses på dokumenttyper of 10-årsperioder.undefined

Folketingstidende 1953/54 – 2008/09 er nu tilgængelige som e-Folketingstidende.
Se flere detaljer ved at følge dette link.  
Fra 1953/54 er der adgang til Folketingstidende Tillæg A-D, Forhandlingerne, Oversigtsbind,

Folketingsårbog og Talerfortegnelse.

Rigsdagstidende: fra 1890/91-1952/53 er der p.t. (april 2020) kun adgang til Rigsdagsårbogen. Se for flere detaljer under "Hvor findes Lovforarbejder"

Juridisk litteratursøgning - materiale

Materiale i forbindelse med CM Jur - intro den 16. august 2013:

CBS Library, Solbjerg Plads 3, DK-2000 Frederiksberg, Denmark

Homepage | Addresses and Opening Hours | Contact