Skip to Main Content

Virksomhedsinformation: Organisationsstruktur og nøglepersoner

Hjælp til at finde forskellige former for information om virksomheder. Denne vejledning henviser især til informationsressourcer, som er tilgængelige via CBS Bibliotek

Biografiske oplysninger om nøglepersoner

Søg på personens navn kombineret med biografi eller biography eller profile: "fornavn efternavn" biography

Google Web Search

Organisationsstruktur (ejerforhold, datterselskaber m.m.)

Danske virksomheder:

Bisnode MarketProfile (tidl. GreensOnline): giver en god grafisk beskrivelse af virksomhedernes ejerforhold og organisationsstruktur. Søgestip: vælg menupunkterne Ejerforhold (hvor der også er historiske oplysninger om udviklingen i ejerforhold) og Koncernoversigt (med en grafisk fremstilling af virksomhedens struktur)

 


Udenlandske virksomheder:

Orbis: for hvert selskab er der adgang til modulet "Ownership data" med oplysninger om "Corporate Group", "Shareholders" (controlling shareholder, current shareholder, history - all data) og Subsidiaries & branch locations (current subsidiaries, branch locations)

Nøglepersoner

Danske personoplysninger:

GreensOnline: indeholder korte biografier på ca. 229.000 personer inden for den private- og offentlige sektor, heraf ca. 32.000 funktionschefer. Desuden en beskrivelse af Netværksrelationer, d.v.s. hvem kender hvem i dansk erhvervsliv.Via et grafisk overblik vises, hvordan alle direktions- og bestyrelsesmedlemmers netværk ser ud med mulighed for at klikke ind på den enkelte person i netværket. Der er op til 25 års historik på personer i direktion og bestyrelser. Søgetip: vælg menupunktet Persongalleri. For hver enkelt person, hvor der er linkmulighed, findes der en Profil med basisdata, et Netværk med grafisk fremstilling af relationer til andre nøglepersoner, Relationer med angivelse af direktions- og bestyrelsesposter m.m.

InfoMedia: søg efter biografiske oplysninger i danske medier fra de seneste 20 år. Søgetip: brug frasesøgning ved hjælp af citationstegn som f.eks. "jens jensen". Afgræns din søgning under "af typen" (materialetype) til Interview eller Navnestof.

Dagbladet Børsen (Børsen Business Net): adgang til artikler fra Dagbladet Børsen fra 1996 - d.d. Søgetip: vælg "Avanceret søgning" og søg derefter i "Person-feltet", hvor man kan præcisere sin søgning ved hjælp af et opslag i personindekset

 

Udenlandske personoplysninger:

Factiva: de biografiske oplysninger hentes fra aviser, brancheblade, netmedier m.m. fra hele verden. Søgetip: søg på personens navn med en frasesøgning, dvs. navnet i citationstegn: "Bill Gates". Afgræns din søgning ved under Subject at vælge følgende: Subject/Content Types/Interview eller Subject/Content Types/People Profile eller Subject/Content Types/Personal Announcements. 

ThomsonOneBanker: giver adgang til bl.a. biografiske oplysninger, data om aflønning m.m. for de ledende topfolk i børsnoterede selskaber. Søgetip: vælg "Company Overview" for et selskab og vælg her "Key Executives". Man får nu en liste med de nuværende og tidligere medlemmer i direktionen og bestyrelse. Fra hver person er det muligt at linke til flere personlige oplysninger herunder aflønning og optioner (Remuneration og Options).

Business Source Complete: her findes der "Company Reports", der inkluderer "Key Executives" med korte biografier

CBS Library, Solbjerg Plads 3, DK-2000 Frederiksberg, Denmark

Homepage | Addresses and Opening Hours | Contact