Skip to main content

Nomenklaturer inden for statistik (branchekoder m.m.): Udenrigshandel

Kort oversigt over de forskellige nomenklaturer

Koder til udenrigshandel

  • HS, Harmonized Commodity Description and Coding System / World Customs Organization  Forkortes til Harmonized System eller bare HS.  En verdensomspændende klassifikation anvendt siden 1988, til brug for udenrigshandelsstatistik og toldtariffer. HS nomenklaturen er overvejende baseret på en inddeling af varerne efter det materiale, de er fremstillet af og består af ca. 5000 varekoder på 6 cifre.
  • Den Kombinerede Nomenklatur (KN) - Combined Nomenclature (CN)
    Inden for EU-landene anvendes en fælles told- og statistiknomenklatur, som består af ca. 10.000 varekoder på 8 cifre. I KN er de første 6 cifre de samme som HS-nomenklaturen og de to sidste cifre er en underinddeling, der kun anvendes inden for EU-landene. KN bruges ved opgørelse af EU-landenes samhandel samt handel med ikke EU-lande. For enkelte varekoder kan der - af fortrolighedshensyn - være en indskrænkning i offentliggørelsen af oplysninger.

    Går man længere ud i verden, fx til USA, Japan, Schweiz osv. vil de første 6 cifre i deres nationale udenrigshandelsnomenklatur være de samme som i HS, men de næste cifre vil være nationale tilføjelser.  
     
  • E-Vita tarifering / Told og Skat
    Her findes bl.a. de forklarende bemærkninger, der kan afgøre hvilket varenummer, der skal anvendes til en specifik vare i den danske udenrigshandelsstatistik.
  • Standard International Trade Classification (SITC) / United Nations  
    I internationale udenrigshandelsstatistikker anvendes ofte SITC. I denne nomenklatur er det varernes forarbejdningsgrad (råvarer, halvfabrikata, færdigvarer), der er afgørende for deres placering i klassifikationen. SITC omfatter ca. 3.100 5-cifrede varenumre.
  • BEC, Broad Economic Categories. (FN's klassifikation af brede økonomiske kategorier). Handelsdata indsamlet på baggrund af SITC er her omdannet til mere brede katagorier til brug for bl.a. økonomiske analyser inden for nationalregnskabet.

 

Brug af koderne

KN-Nomenklaturen er som andre nomenklaturer opbygget i et hierarkisk system (høreapparater brugt som eksempel): På Danmarks Statistiks hjemmeside under Den Kombinerede Nomenklatur 2011 (KN) er det muligt at søge på varekode eller varetekst for derigennem at finde de relevante koder (8 cifre er det mest detaljerede niveau):

  • Overordnede niveau består af 21 afsnit (anivet i romertal): AFSNIT XVIII Optiske, fotografiske og kinematografiske instrumenter og apparater; måle-, kontrol- og præcisionsinstrumenter mm.
      • Kapitel 90: Optiske , fotografiske og kinematografiske instrumenter og apparater; måle-, kontrol- og præcisionsinstrumenter mm.
        • 9021: Ortopædiske artikler .................; høreapparater og andre apparater ..................
          • 90214000 Høreapparater, undt dele og tilbehør (beskrevet som: "Ortopædiske artikler, herunder krykker, kirurgiske bælter og brokbind; benskinner og andre artikler til behandling af frakturer; proteser; høreapparater og andre apparater eller artikler, der bæres af eller på personen eller implanteres i legemet for at afhjælpe en defekt eller et svækket organ
            - Høreapparater, undtagen dele og tilbehør")                    
          • 90219010 Dele og tilbehør til høreapparater (beskrevet som: "Ortopædiske artikler, herunder krykker, kirurgiske bælter og brokbind; benskinner og andre artikler til behandling af frakturer; proteser; høreapparater og andre apparater eller artikler, der bæres af eller på personen eller implanteres i legemet for at afhjælpe en defekt eller et svækket organ
            - Andre varer
            -- Dele og tilbehør til høreapparater")

 

 

E-Vita, Skats søgefacilitet efter KN varekoder: Her findes bl.a. de forklarende bemærkninger, der kan afgøre hvilket varenummer, der skal anvendes til en specifik vare i den danske udenrigshandelsstatistik.

Kort om koderne

Branchekoder som DB07, NACE og ISIC er alle aktivitetsklassifikationer, dvs. det er de økonomiske aktiviteter der er udgangspunktet for strukturen i disse klassifikationer.

Ved siden af disse aktivitetsklassifikationer er der også udviklet produktklassifikationer, der klassificerer varer og tjenesteydelser. Kriterierne for denne klassifikation knytter sig til egenskaber ved varen, f.eks. anvendte materialer, forarbejdningsgrad, anvendelse m.m. Det er altså output’et fra en produktionsproces, der klassificeres. Og dermed resultatet af den økonomiske aktivitet.

Inden for produktklassifikationer arbejder man både med produktkoder og varekoder, hvor sidstnævnte er beregnet for udenrigshandelsstatistik og toldtariffer.

Kilde: bl.a. ”Dansk Branchekode 2007” udg. af Danmarks Statistik, 2007