Skip to Main Content

Kilder til dansk og international markedsinformation: Virksomhedsinformation i tal (Virksomhedsdatabaser)

Præsentation af databaser mm. der indeholder information om markeder, brancher, virksomheder, forbrugere, kunder og lande

Virksomhedsinformation i tal - links til databaserne og til mere detaljerede guides,

Virksomhedsinformation i tal - indhold

Virksomhedslokalisering og -information

Virksomhedsdatabaser

  • ORBIS
  • Kompass
  • Navne & Numre Erhverv
  • Bisnode Marketprofile
  • EMIS Emerging Markets
  • MarketLine
  • Passport
  • Finansielle databaser
  • Libguides om virksomhedsinformation

Virksomhedsvejvisere

Brancheorganisationer

Søg efter vejvisere og brancheforeninger

Virksomhedslokalisering og -information

Der findes en række forskellige værktøjer, som kan bruges til at identificere konkurrenter, kunder eller eventuelle samarbejdspartnere på markederne:

Virksomhedsdatabaser: de mest omfattende og systematiske findes typisk i form af kommercielle databaser med virksomhedsoplysninger. Kendetegnende for virksomhedsbaser er bl.a. at det er muligt at fortage præcise søgninger på baggrund af en lang række søgekriterier. Således er deres konsekvente brug af produkt- og branchekoder meget anvendelig, når det gælder om at lokalisere konkurrenter på udenlandske markeder.

 

Virksomhedsvejvisere: der findes også en række nationale telefonbøger og virksomhedsvejvisere på Internettet. Kendetegnende for sidstnævnte er, at de kan være vanskelige at vurdere rent indholdsmæssigt f.eks. i forhold til deres dækning. Derimod har de den fordel, at de typisk ligger frit tilgængelige på Internettet.

Brancheorganisationers hjemmesider:  se f.eks. efter medlemslister m.m.

Søg efter vejvisere og brancheforeninger

Søgemaskinerne på Internettet kan være et godt redskab til at lokalisere f.eks. virksomhedsvejvisere (Business / Company Directories) og brancheorganisationer (Trade associations).

Google Web Search

Virksomhedsbaser

Orbis

Indeholder oplysninger om over 400 millioner virksomheder fra hele verden og fra alle brancher. Indeholder information om branchekoder, regnskabstal, ledelses- og ejerforhold, datterselskaber mm. om de enkelte virksomheder. Basen kan bruges til at trække oplysninger ud om enkelte virksomheder og til at definere særlige grupper af virksomheder på baggrund af kriterier som brancher, geografisk placering, antal ansatte og omsætningsstørrelse. Det er muligt at afgrænse ved hjælp af næsten 100 forskellige kriterier. Mht. branchekoder (eller nomenklaturer)  er det muligt at søge på baggrund bl.a. NACE-, NAICS- og SIC-branchekoder.

Kompass   

Virksomhedsbase med oplysninger om mere end 50 millioner virksomheder fra 64 lande verden over inden for især B2B (business-to-business) området.  Oplysningerne i Kompass bygger alt overvejende på virksomhedernes egne indberetninger. Basen giver mulighed for at søge på firmanavn, kontaktperson, varemærkenavn og produkter/tjenester.  Således er det muligt at søge blandt godt 1 million varemærkenavne. En styrke ved Kompass er muligheden for at søge i basens omfattende klassifikationssystem, der indeholder mere end 53.000 produkter og serviceydelser. Til sammenligning indeholder selv det mest udbyggede brancheklassifikationssystem under 1000 klassifikationer. Det er også muligt at søge efter virksomheder ved hjælp af gængse branchekodesystemer som NACE , NAICS og SIC.

Navne & Numre Erhverv

Virksomhedsdatabase med oplysninger om alle momsregistrerede virksomheder, filialer og offentlige institutioner i Danmark.

Du kan finde:

  • Nøgletal og komplette årsregnskaber 5 år tilbage. Årsregnskaberne findes ved at klikke på fanen Regnskaber.
  • Ejerforhold
  • Firmastruktur
  • Datterselskaber
  • Kreditvurdering (under Nøgletal)
  • Branchetilknytning (under Profil)
  • Beslutningstagere

Bisnode Market Profile

giver adgang til de komplette årsregnskaber 5 år tilbage. Bisnode har især sin styrke på persondelen, hvor den indeholder omtale af mere end 200.000 personer med tilknytning til danske virksomheder og den offentlige sektor. Persondelen i Bisnode indeholder også netværksrelationer, dv s. en oversigt over hvem kender hvem i dansk erhvervsliv. Via et grafisk overblik vises, hvordan alle direktions- og bestyrelsesmedlemmers netværk ser ud med mulighed for at klikke ind på den enkelte person i netværket. Der er op til 25 års historik på personoplysninger

EMIS Emerging Markets

Lande-og virksomhedsinformation for ca. 80 lande fra Latinamerika, Central- og Østeuropa, Asien, Australien, Afrika og Mellemøsten.  I denne base er det også muligt at afgrænse virksomheder ved hjælp af branchekoder (NAICS branchenomenklaturen). En styrke ved denne base er dens fokus på virksomheder og lande fra den ikke-­vestlige verden herunder de såkaldte BRIK-lande, dvs. Brasilien, Rusland, Indien og Kina

MarketLine

Virksomhedsinformation (Company profile)
Profiler på ca. 33.000 af verdens største private og offentlige virksomheder.

Profilerne indeholder basisoplysninger, beskrivelse af virksomheden og hvad den beskæftiger sig med, virksomhedens historie, ledelsen (biografiske oplysninger), branche / produkter, liste over de vigtigste konkurrenter, samt en række økonomiske oplysninger og analyser. For de største virksomheder også SWOT-analyse.

 


Passport (Euromonitor)

Passport  er mest kendt for sine data, informationer og analyser inden for ”fast moving consumer goods” (FMCG). Men i basen er det muligt via et modul (Company Profiles) at lokalisere virksomheder inden for bestemte produktgrupper og brancher, der modsvarer basens fokus på FMCG-området.  Bl.a. er det muligt at finde oplysninger om virksomhedernes varemærker, markedsandele mm.  For en lang række af virksomhederne er der desuden adgang til en virksomhedsrapport (company profile).

Finansielle databaser

De finansielle databaser har især fokus på data og informationer fra og om de finansielle markeder. Med hensyn til virksomheder er der primært fokus på de børsnoterede selskaber.

 

S&P Capital IQ

S&P Capital IQ er en webbaseret platform, der leverer strukturerede finansielle data og informationer om mere end 63.000 børsnoterede og 4,5 millioner private virksomheder, samt data om markeder, industrier og personer.

Companies: tyngdepunktet i S&P Capital IQ er den store mængde af strukturerede virksomheds- og markedsdata. Dækning: i alt indeholder Capital IQ mere end 11 millioner virksomheder, hvoraf omkring 10,9 millioner er aktive. Men med hensyn til mere detaljeret dækning drejer det sig om 63.000 børsnoterede selskaber og 4,5 millioner private virksomheder, hvilket i alt udgør 99% af den globale markedsværdi.

Research reports: adgang til detaljerede rapporter om selskaber og brancher udgivet af børsmægler-, konsulent- og analysefirmaer

Key developments: indeholder strukturerede oversigter over nyheder og begivenheder, der bl.a. kan have betydning værdipapirernes markedsværdi

Transactions: oplysninger om fusioner, opkøb og børsnoteringer

Transcripts: adgang til historiske transskriptionsdata for mere end 10.000 selskaber 

People Intelligence: indeholder oplysninger og profiler af mere end 1 million virksomhedsledere, bestyrelsesmedlemmer og investeringsprofessionelle fra hele verden. Dækning fra 2003 og frem.

Markets: informationer om brancher, lande, makroøkonomi, renter og råvarer.


Eikon / Datastream 

Eikon leverer finansielle og økonomiske data samt aktiemarkeds-og virksomhedsdata fra hele verden. Det omfatter aktier, aktiemarkeder og obligationsindekser, økonomisk statistik, valutakurser, rentesatser, fast forrentede instrumenter og derivater.

Via Eikon Desktop kan du downloade og eksportere data og bruge det i grafik, rapporter og regneark.

Eikon tilbyder en meget omfattende database med historiske makroøkonomiske og finansielle data tilbage fra 1950’erne og frem. Disse data har sin oprindelse i databasen Datastream, som der både er selvstændig adgang til (via Eikon), og som også på visse områder er integreret i Eikon, hvor du bl.a. kan få adgang til Datastreams diagram- og analyseværktøjer.

Mere om indholdet i Eikon:

  • Adgang til virksomhedsdata og finansielle oplysninger om børsnoterede virksomheder
  • Aktuelle data for børshandlede finansielle instrumenter (aktier, warrants, optioner, futures, indekser osv.)
  • Nyheder
  • Økonomiske data
  • Råvarepriser
  • Valutakurser
  • Rentesatser

Bloomberg

Bloomberg terminalen er en integreret platform, der streamer prisoplysninger, finansiel information, nyheder, handelsdata og meget mere. Bloomberg indeholder data på mere end 5 millioner obligationer, aktier, råvarer, valutaer og fonde. Den dækker de børsnoterede virksomheder i verden, og har profiler på mere end en million mennesker.

I de følgende to guides kan du finde mere vejledning til at søge efter virksomhedsinformation samt en mere detaljeret præsentation af nogle af hovedkilderne til virksomhedsinformation.

Virksomhedsvejvisere

 

Det er vigtigt at understrege visse forbehold i brugen af de frie virksomhedsvejvisere. Man skal ikke forvente, at de tilnærmelsesvist indeholder alle virksomheder inden for de enkelte brancher /aktiviteter. Vejviserne er i første omgang et annonceringsredskab for virksomhederne og først i anden omgang at betragte som et systematisk virksomhedsregister. Fordelen derimod er, at det er hurtigt og gratis at bruge virksomhedsvejviserne, samt at man f.eks. kan få et første indtryk af nogle af konkurrenterne.

  • Europages:  vejviser med mere end 3 millioner europæiske virksomheder med oplysninger om adresse, telefonnummer, faxnummer, e-mail, hjemmeside mm. Det er også muligt at lokalisere virksomheder på baggrund af aktivitet (Business sector). 

  • Telephone Directories on the Web: denne Internetside indeholder henvisninger til telefonvejvisere, der  ligger gratis tilgængelige på Internettet. Det er muligt bl.a. at afgrænse via branche /  aktivitet og geografisk.

  • List of yellow pages (fra Wikipedia): "yellow pages" henviser til vejvisere (directories) over virksomheder inddelt efter branche, aktivitet eller lignende. Denne liste henviser til "yellow pages" fra en række lande fra hele verden.

  • Officielle virksomhedsregistre: liste over de officielle virksomhedsregistre fra en række lande. Mange lande giver via Internettet adgang til informationer om virksomhedsregistreringer. Mængden af virksomhedsinformation, som kan hentes fra disse officielle registre, varierer meget fra land til land.


Søgning efter virksomhedsvejvisere på Internettet:


Via søgemaskinerne på Internettet kan man lokalisere mange forskellige former for virksomhedsvejvisere både geografisk og branchemæssigt. Eksempler på søgninger i Google:

  • Italy AND "business directory"
  • Italy AND "company directory"
  • Italy AND "company directory" and wind energy
  • automobiles directory germany
  • windmills export directory  

Brancheorganisationer

Der kan ofte findes megen relevant information om virksomheder og konkurrenter på hjemmesiderne for brancheorganisationer og handelskamre i form af medlemsoversigter, vejvisere m.m.

Gode steder at starte med henblik på at lokalisere brancheorganisationer, eksportørvejledninger og vejvisere: 

Alternativt kan man forsøge sig frem i en af søgemaskinerne på Internettet. Et par søgeeksempler i Google kunne være: 

Automobiles trade associations germany

"wind energy" trade associations

 

CBS Library, Solbjerg Plads 3, DK-2000 Frederiksberg, Denmark

Homepage | Addresses and Opening Hours | Contact