Dansk Branchekode by Der findes forskellige måder at klassificere virksomhedernes aktiviteter på, men de mest almindelige er de officielle branchekoder. Det mest almindelige i officielle registre, virksomhedsbaser osv. er at anvende disse branchekoder, der som udgangspunkt er udviklet til klassifikation af økonomiske aktiviteter. Oprindelig blev de udviklet på nationalt niveau, men gradvist er der sket en harmonisering på internationalt niveau.
I Danmark kaldes den officielle branchekode for DB, Dansk Branchekode. Den gældende branchekode er DB07 (Dansk branchekode fra 2007). Branchekoden udvikles i tæt samarbejde med EU og er på 6 cifre, hvor de første 4 cifre er sammenfaldende med EU's NACE-kode.
EU's NACE-branchekode anvendes af alles EU's medlemslande, der så ligesom Danmark kan have nationale branchenomenklaturer, der er mere detaljerede. Den gældende branchekode i EU er NACE Rev. 2. Et eksempel på en branchekode er produktion af høreapparater: DB-branchekoden er 26.60.10, medens den tilsvarende NACE-branchekode er 26.60. Branchekoderne revideres ca. hvert femte år
International Standard Industrial Classification of All Economic Activities, ISIC, er FN’s bud på en branchekode. De 2 første cifre i ISIC er stort set lig med de to første cifre i EU’s NACE og Danmarks DB. Høreapparater (manufacture of hearing aids) hører under 26.60, dvs. hvor både de to første - 26 - og de to sidste cifre - 60 - er identiske
I USA havde man oprindelig SIC-koden (Standard Industrial Classification), men er nu gået over til en fælles nordamerikansk NAICS-kode (North American Industry Classification System), der udover USA også omfatter Canada og Mexico. NAICS er ikke på samme måde sammenfaldende med de nævnte branchekoder. F.eks. er 33.45.10 branchekoden for høreapparater (Hearing aids, electronic, manufacturing).
ICB - Industry Classification Benchmark is an industry classification taxonomy launched by Dow Jones and FTSE in 2005. The ICB structure for sector and industry analysis enables the comparison of companies across four levels of classification and national boundaries.
Strukturen i NACE og DB07 er bygget op på følgende måde. I denne gennemgang har jeg brugt klassificeringen af "Fremstilling af høreapparater" som eksempel:
Bemærk at titlen på en branche ikke alene kan beskrive, hvad branchen dækker. Derfor er der knyttet forklarende noter til stort set alle branchekoder, der både beskriver branchens indhold mere detaljeret. og også hvad branchen ikke indeholder.
DB07 Standardgrupperinger (igen med høreapparater som eksempel):
Danmarks Statistik har organiseret det samlede antal brancher (med DB07 drejer det sig om 726) i 4 overskuelige standardgrupperinger. De er udgangspunktet for anvendelsen af DB07 i de forskellige offentliggørelser fra Danmarks Statistik:
I Statistikbanken bruges DB07 Standardsgrupperingerne i praksis. Ved hver tabel fremgår det hvilken gruppe der bruges, f.eks. denne tabel fra "Generel Erhvervsstatistik":
DEMO1 Erhvervsdemografi efter branche (DB 127-grp), status og enhed (2011-2008)
Branchekoder
Der findes også mere uofficielle versioner af branchekoder. Et eksempel er JB-Branchekoden, der er udviklet af KOB A/S, der er selskabet bag virksomhedsbasen CD-Direct. JB-Branchekoden er mere detaljeret end f.eks. DB07. Til gengæld omfatter JB-Branchekoder ikke alle brancher men har fokus på transport, industri, bygge & anlæg og handel.
I Kompass arbejder man ved siden af de officielle branchekoder også med et langt mere detaljeret system af produktkoder, som er udviklet af Kompass selv. Der er mere end 50.000 forskellige produktkoder, som bl.a. kan bruges til at inddele virksomheder efter.
Faggruppeoversigter (uofficielle inddelinger)
Her findes der ingen standarder. De bruges typisk inden for hele segmentet af "de gule sider" og andre former for vejvisere. Et eksempel er de gule sider.dk, hvor du kan udvælge virksomheder inden for en bred vifte af erhvervsaktiviteter (kategorier), der rækker fra Adgangskontroludstyr til Zoneterapeuter.
Produktkoder (både officielle og uofficielle)
Her er der tale om beskrivelse af virksomhedernes aktiviteter på et mere detaljeret niveau i form af en klassifikation af output fra en produktionsproces, dvs. resultatet af den økonomiske aktivitet.
Officielle: KN, HS, Prodcom, CPA
Uofficielle: Kompass, visse leverandørregistre
Branchedefinition: i udgangspunktet er det svært at give en entydig definition af, hvad en branche er. Den praktiske ambition er at finde nogle fælles træk ved en gruppe virksomheder med henblik på, hvad de producerer eller leverer af serviceydelser. I en mere snæver definition (økonomisk) består en branche af virksomheder, der i en eller anden udstrækning udbyder substituerende produkter
Begrebet branche er en dansk oversættelse af det engelske ”industry”, der herhjemme mest bruges om en bestemt (men meget bred) branche: fremstillingsindustrien (på engelsk: ”manufacturing”). På dansk genfindes den engelske term ”industry” i ordet ”industriøkonomi”, der en en økonomisk disciplin der beskæftiger sig med brancher og derfor på dansk snarere burde hedde ”brancheøkonomi”
Formålet med en definition: et ønske om at gruppere virksomheder inden for et bestemt område. Det gør det anvendeligt som redskab til at lokalisere virksomheder inden for en bestemt aktivitet (f.eks. forretninger der forhandler samme varesortiment som eksempelvis vinforretninger), som redskab i forbindelse med jobsøgning og konkurrentanalyser. Oprindelig blev brancheinddelingerne udviklet på baggrund af de statistiske kontorers ønske om at systematisere viden om den økonomiske aktivitet i samfundet.
Tildeling af branchekoder: virksomheder, der udøver samme økonomiske aktivitet, tilhører samme branche, uanset type af virksomhed (selskaber, enkeltmands-virksomheder, offentlige virksomheder m.m.), produktionsform (f.eks. manuelt eller maskinelt) eller geografisk placering. Virksomheden er brancheklassificeret efter sin hovedaktivitet, dvs. den aktivitet der yder det største bidrag til virksomhedens værditilvækst.
Brancheanalyse by Et ønske om at gruppere virksomheder inden for et bestemt område. Det gør det anvendeligt som redskab til at lokalisere virksomheder inden for en bestemt aktivitet (f.eks. forretninger der forhandler samme varesortiment som eksempelvis vinforretninger), som redskab i forbindelse med jobsøgning og konkurrentanalyser. Oprindelig blev brancheinddelingerne udviklet på baggrund af de statistiske kontorers ønske om at systematisere viden om den økonomiske aktivitet i samfundet.