Skip to Main Content
It looks like you're using Internet Explorer 11 or older. This website works best with modern browsers such as the latest versions of Chrome, Firefox, Safari, and Edge. If you continue with this browser, you may see unexpected results.

Ophavsret: Kort om ophavsretten

De ophavsretlige regler for undervisere, studerende, forskere og open access

CBS: aftalelicenser og øvrige aftaler

Aftale om kopiering af ophavsretligt beskyttet materiale (mellem CBS og Copydan Tekst & Node og Copydan Billeder)
Denne aftale er gældende fra den 1. januar 2017  og giver CBS tilladelse til at kopiere ophavsretligt beskyttet materiale til brug for undervisning, forskning og intern administration.

Aftale mellem Copydan Billedkunst og CBS: aftale som giver CBS tilladelse til at bruge isolerede digitale billeder og analoge (trykte) isolerede billeder i undervisingen på CBS

Bibliotekets elektroniske materialer såsom e-bøger, databaser og online artikler er ikke omfattet af Copydan aftalen. De har deres egne forhandlede licenser, som præcist beskriver, hvordan de må benyttes. Du kan dog altid lovligt dybdelinke til disse materialer og på denne måde dele dem med andre.

Hvad siger loven

Uddybende litteratur om ophavsretten

Ophavsretten - grundlæggende regler og undtagelser

Ophavsret er en ret, som knytter sig til et originalt værk. Det gælder uanset om værket er en bog, et fotografi, et musikstykke, et computerprogram m.m. Ophavsretten sikrer ophavsmanden rettighederne til sit værk. Det gælder både en moralsk rettighed, hvor ophavsmanden skal krediteres, når hans værk bruges. Den anden ret er økonomisk og sikrer ophavsmanden retten til at sælge, kopiere og distribuere sit værk med økonomisk vinding for øje.

I Danmark kan man ikke få ophavsret til en ide, kun hvis denne er bundet op i et konkret fysisk udtryk.


Ved anvendelse af andres værker gælder følgende hovedregler:

  • Ophavsretten tilhører den eller de personer, der har skabt værket - uanset om det er en tekst, et billede, en forelæsning, et diskussionsindlæg, en oversættelse eller andet. Ophavsretten til et værk udløber 70 år efter ophavsmandens død.
  • Efter udløbet af de 70 år gælder reglerne om ”Droit moral”, også kaldet de ideelle rettigheder. Det betyder bl.a., at ophavsmanden har krav på at blive nævnt ved brug af værket, samt at dette ikke må benyttes på en krænkende måde, jf. Ophavsretslovens § 3.
  • Et værk kan have mange ophavsmænd og bestå af flere elementer som tekst, billeder m.v.
  • Du må gerne gengive beskyttede værker, hvis du har fået tilladelse fra samtlige rettighedshavere (forfattere, illustratorer, forlag mv.) eller hvis det opfylder Ophavsretslovens undtagelsesbestemmelser, f.eks. §§ 22-24a om citater og gengivelse af kunstværker. Det er dit eget ansvar om du har undersøgt sagen tilstrækkelig grundigt.
  • Du må - i et vist omfang - kopiere værker til privat brug, jf. Ophavsretslovens §12
  • Aftalelicens: hvis der foreligger en aftale med en såkaldt ophavsmandsorganisation, typisk en Copydan-forening, har man lov til at bruge en ophavsmands værk uden at spørge, se mere under Aftalelicens.
    CBS har aftaler med Copydan der betyder, at du i et vist omfang må benytte trykt materiale og billeder i blandt andet undervisning og i opgaver.
    Bibliotekets elektroniske materialer såsom e-bøger, databaser og elektroniske artikler er ikke omfattet af Copydan aftalen. De har deres egne forhandlede licenser, som præcist beskriver, hvordan de må benyttes. Du kan dog altid på lovlig vis dybdelinke til disse materialer og på denne måde dele dem med andre, se mere nedenfor.

 

Aftalelicens

Ifølge Ophavsretsloven har ophavsmanden eneret til eksemplarfremstilling, spredning, visning og fremførelse (§2). Desuden har han ideelle rettigheder som f.eks. krav om kreditering ved brug af et værk (§3). Men samtidig indeholder Ophavsretsloven også en række regler, der handler om "indskrænkninger i" eller "undtagelser til" ophavsretten. Disse indskrænkninger står i Ophavsretslovens kapitel 2, dvs. fra §11 - §52 ("Indskrænkninger i ophavsretten og forvaltning af rettigheder ved aftalelicens").

Indskrænkningerne i Ophavsretslovens kapitel 2 falder i tre grupper:

  • fribrugsregler: går ud på at man har lov til at bruge et beskyttet værk på en bestemt måde uden at spørge ophavsmanden eller andre om lov, og uden at man skal betale noget for det. De fleste indskrænkninger i kap. 2 er fribrugsregler
  • tvangslicens: lovbestemt adgang til at benytte en andens ophavsret e.l. på nærmere angivne vilkår, der enten fastsættes af en domstol eller fremgår af loven. Reglerne om tvangslicens søger at sikre, at den lovhjemlede immaterialret ikke misbruges
  • aftalelicens: aftale om udnyttelse af litterære og kunstneriske værker, indgået mellem en organisation og en bruger — fx Copydan og Danske Universiteter — der i kraft af lovgivning herom også har virkning for andre end organisationens medlemmer

Aftalelicens:

Reglerne, der fastlægger de grundlæggende principper for aftalelicens, findes i Ophavsretslovens §§50-52. Som nævnt giver en aftalelicens brugeren ret til at bruge en ophavsmands værk uden at spørge i kraft af en aftale med en ophavsmandsorganisation.

Af opmandsorganisationer eller forvaltningsorganisationer er følgende de mest centrale:

  • Copydan: Copdan-huset rummer en fælles administration og 6 rettighedsorganisationer som arbejder for Kunst, Viden og Underholdning.
    • Tekst & Node: giver adgang til kopiering fra bøger, aviser, tidsskrifter, noder, sangtekster m.m. til brug i undervisningen og i erhvervslivet
    • Billedkunst (VISDA): giver adgang til reproduktion af billeder i aviser, bøger, kataloger, tv, internettet og andre digitale medier. I samarbejde med Copy-Dan Tekst & Node giver Billedkunst desuden tilladelse til fotokopiering af billeder til undervisning og erhvervsliv
    • AVU-Medier: giver skoler og andre undervisningsinstitutioner adgang til audiovisuelt indhold, dvs. aftaler om brug af radio, tv og film i undervisningen
    • KulturPlus: sikrer afregning af vederlag til kunstnere og producenter indenfor musik, film, tv og radio. Pengene kommer fra salg af blanke kopimedier (fx cd-skiver) i detailhandelen. Vederlagene skal kompensere kunstnere og producenter for lovlig privatkopiering af musik, tv, radio og film.
    • Verdens TV: giver adgang til distribution i kabelanlæg af tv-kanaler fra vores nærmeste nabolande samt udlandet i øvrigt
    • Arkiv: dens vigtigste opgave er at løse de komplicerede ophavsretslige problematikker, som er forbundet med genanvendelse af store mængder af gamle radio og tv-udsendelser.
  • Gramex: er en organisation, der på vegne af sangere, musikere og pladeselskaber indhenter vederlag fra bl.a. radio- og tv-stationer, når der anvendes lydoptagelser i udsendelserne, og når deres musik anvendes til andre offentlige fremførelser. Gramex er en organisation, der ejes af sangere, musikere og pladeselskaber, hvorimod KODA er en organisation ejet af komponister og sangskrivere
  • KODA: repræsenterer danske og internationale ophavsrettigheder for komponister, sangskrivere og musikforlag, når musik spilles offentligt i Danmark, Grønland og på Færøerne. KODA’s vigtigste formål er at give tilladelse til danske musikbrugere for offentlig fremførelse af musik (fx afspilning af musik i radioen, til koncerter, på restauranter m.v.). 
  • NCB, Nordic Copyright Bureau: er en forening, der på vegne af komponister, sangskrivere og musikforlæggere forvalter de såkaldte mekaniske rettigheder til musikværker, dvs. rettigheder vedr. indspilning, kopiering og spredning af musikværker.
  • MPLC, Motion Picture Licensing Company: er udbyder af licensaftaler til brug af spillefilm i hele verden og repræsenterer en lang række filmproducenter. 

Kulturministeriets hjemmeside om ophavsret

"Beslægtede" områder til ophavsretten

Persondataloven / Databeskyttelse

Danmark:
Lov om behandling af personoplysninger (Retsinformation)
Datatilsynet: overblik over de centrale regler på databeskyttelsesområdet

EU:
Forordning: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse). Forordningen træder i kraft den 25. maj 2018.

Europa-Kommissionens guide om databeskyttelse til borgerne
***************************************

Litteraturhenvisning:
"Research Guide to European Data Protection Law" af Steven S. McCarty-Snead & Anne Titus Hilby. International Journal of Legal Information, Summer 2014, 42, p. 348-418 (Artiklen er bl.a. tilgængelig via databasen WestlawNext International):

  •   This research guide provides an introduction to the key supranational sources of data protection law in Europe, academic and professional secondary sources commenting on that law, and the major revisions being made to that law as of 2013. The guide aims to assist researchers and practitioners of European data protection law, including students, academics, government officials, representatives of companies doing business in Europe, privacy and free speech advocates, and others involved in the transfer of personal data of citizens of Europeans

Patentretten

Patentret er den eneret til en opfindelse, der efter ansøgning kan opnås ved at få udstedt et patent. Patentretten er således en del af immaterialretten og opfinderretten.

CBS Bibliotek har udarbejdet en libguide (Patenter og forskning) med en oversigt over informationsressourcer, hvor der kan søges efter patenter, varemærker m.m.