Skip to Main Content

PLAGIERING & AKADEMISK REDELIGHED: PLAGIERING

STOP

RESSOURCER

Stopplagiat.nu er en hjemmeside, der på en nem og overskuelig måde fortæller om reglerne for korrekt kildeangivelse og giver eksempler på plagieringsfaldgruber. På hjemmesiden kan du blandt meget andet teste din viden om, hvordan man citerer korrekt. Måske bliver du overrasket over, hvor lidt du ved om reglerne for plagiering.

PLAGIERING

Plagiering er en af de mest alvorlige forseelser, som du kan begå som studerende - og derfor er straffen også tilsvarende hård. Hvis du plagierer, risikerer du at bliver udelukket fra CBS i en kortere eller længere periode. Det betyder, at du ikke kan passe dit studie, og at du ikke kan gå til eksamen.

Plagiering er ikke kun et spørgsmål om med vilje at stjæle en andens opgave og indlevere den i dit eget navn eller om at skrive af fra litteraturen uden at angive, at du citerer. Det er for eksempel også plagiering, hvis du glemmer henvisninger eller beskriver andres arbejde i dine egne ord, dvs. parafraserer, uden at fortælle din læser, hvem og hvad du baserer din egen tekst på.

Det er nemt at komme til at plagiere uden at vide det og uden at ville det, og derfor kan du godt blive dømt for plagiering, selvom det aldrig har været din intention at plagiere. 

Til venstre finder du links til ressourcer, der kan hjælpe dig til at undgå plagiering.

ET PLAGIERINGSEVENTYR

Der er en deadline på en opgave, men også et studenterliv med fester og lidt kærlighed - og lige pludselig er afleveringsfristen faretruende nær, og hvad gør man så? Det er rammen i filmen Et plagieringseventyr fra Bergen Universitet i Norge. 

Filmen varer 5,13 min. og er ganske morsom, så brug lidt tid på at se hvor galt det går for filmens hovedperson, da han bliver fristet til at plagiere.

PLAGIERINGSTJEK

CBS abonnerer på et værktøj, der automatisk skanner opgaver for tekstsammenfald. Værktøjet hjælper bedømmere med at identificere uhensigtmæssigheder i opgavernes anvendelse af kilder, ikke blot i 1:1 gengivelser men også i parafraseringer.

Som udgangspunkt skelner systemet ikke mellem sjusk og snyd, det kan derfor godt betale sig at være meget omhyggelig, når man refererer til andres arbejder i sine opgaver. 

CBS Library, Solbjerg Plads 3, DK-2000 Frederiksberg, Denmark

Homepage | Addresses and Opening Hours | Contact