Skip to Main Content

Ophavsret: Hvad er ophavsret?

Hvad er ophavsret?

Ophavsret er en ret, som knytter sig til et originalt værk. Det gælder uanset om værket er en bog, et fotografi, et musikstykke, et computerprogram m.m. Ophavsretten sikrer ophavsmanden rettighederne til sit værk. Det gælder både en moralsk rettighed, hvor ophavsmanden skal krediteres, når hans værk bruges (Ophavsretslovens §3). Den anden ret er økonomisk og sikrer ophavsmanden retten til at sælge, kopiere og distribuere sit værk med økonomisk vinding for øje (Ophavsretslovens §2).

I Danmark kan man ikke få ophavsret til en ide, kun hvis denne er bundet op i et konkret fysisk udtryk.


NYHED!!

Fra juni 2022 er reglerne for at benytte avisartikler i undervisningen blevet lempet, således at du nu også har mulighed for at bruge digitale kopier af avisartikler. Se mere om de nye regler via dette link

CBS: aftalelicenser og øvrige aftaler

Uddybende om ophavsret

Erik Sonne - Fagreferent i Jura

Hovedregler ved anvendelse af andres værker

Ved anvendelse af andres værker gælder følgende hovedregler:

  • Ophavsretten tilhører den eller de personer, der har skabt værket - uanset om det er en tekst, et billede, en forelæsning, et diskussionsindlæg, en oversættelse eller andet. Ophavsretten til et værk udløber 70 år efter ophavsmandens død.
  • Efter udløbet af de 70 år gælder reglerne om ”Droit moral”, også kaldet de ideelle rettigheder. Det betyder bl.a., at ophavsmanden har krav på at blive nævnt ved brug af værket, samt at dette ikke må benyttes på en krænkende måde, jf. Ophavsretslovens § 3.
  • Du må gerne gengive beskyttede værker, hvis du har fået tilladelse fra samtlige rettighedshavere (forfattere, illustratorer, forlag mv.), eller hvis det opfylder Ophavsretslovens undtagelsesbestemmelser, f.eks. §§ 22-24a om citater og gengivelse af kunstværker. Det er dit eget ansvar, om du har undersøgt sagen tilstrækkelig grundigt.
  • Du må - i et vist omfang - kopiere værker til privat brug, jf. Ophavsretslovens §12
  • Aftalelicens: hvis der foreligger en aftale med en såkaldt ophavsmandsorganisation, typisk en Copydan-forening, har man lov til at bruge en ophavsmands værk uden at spørge. Reglerne, der fastlægger de grundlæggende principper for aftalelicens, findes i Ophavsretslovens §§50-52. Læs mere om de vigtigste ophavsmandsorganisationer eller forvaltningsorganisationer her.
    CBS har aftaler med Copydan, der betyder, at du i et vist omfang må benytte trykt materiale og billeder i blandt andet undervisning og i opgaver.
    Bibliotekets elektroniske materialer såsom e-bøger, databaser og elektroniske artikler er ikke omfattet af Copydan-aftalen. De har deres egne forhandlede licenser, som præcist beskriver, hvordan de må benyttes. Du kan dog altid på lovlig vis dybdelinke til disse materialer og på denne måde dele dem med andre.

Citater

Lov om ophavsret, §22: "Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.”

Citater:

  • skal indskrænkes til det absolut nødvendigste.
  • må kun være en mindre del af det værk, der citeres fra.
  • skal have et formål i det værk, du selv skriver.
  • må kun udgøre en mindre del af dit eget værk.
  • skal markeres, så det tydeligt fremgår, hvor citatet begynder og hvor det slutter.
  • skal kildeangives; du skal præcist fortælle, hvor citatet stammer fra.

Hvornår der er tale om et citat, og hvorvidt man må gengive andres kunstværker eller ændre på dem, kan der læses mere om i bogen Ophavsret for begyndere: En bog til ikke-jurister, kapitel 6, afsnit 11.

Værker under public domain

"Public domain" betyder, at et værk ikke er ophavsretligt beskyttet, hvorfor alle i princippet kan benytte det
(i parenteserne er der henvisning til §-numre i Ophavsretsloven):

  • Værker beskyttes i 70 år efter ophavsmandens dødsår (§ 63)
  • Fotografiske billeder (§ 70) beskyttes i 50 år fra optagelsen
  • Udøvende kunstnere (§ 65) beskyttes i 50 og i visse tilfælde 70 år
  • Lydoptagelser (§ 66) beskyttes i 70 år efter optagelsen
  • Radio- og tv-udsendelser (§ 69) og film (§ 67) beskyttes i 50 år
  • Offentlige forhandlinger mm. har ingen beskyttelse (§26)
  • Værker, der ikke er rettighedsbelagte, fx fordi nogen har lagt dem ud på nettet til gratis afbenyttelse under en Creative Commons-licens

Ophavsret og kreativitet

Litteratur om ophavsretten

CBS Library, Solbjerg Plads 3, DK-2000 Frederiksberg, Denmark

Homepage | Addresses and Opening Hours | Contact