Retsafgørelser sker ikke kun ved domstole, men også ved diverse klagenævn, voldgiftsinstanser og administrative myndigheder.
Juridiske retsafgørelser foretaget ved domstole er typisk omgærdet med størst interesse, bl.a. fordi domstolene foretager de sidste og endelige afgørelser og således har størst betydning for efterfølgende retspraksis. Dette gælder især de såkaldte præjudikater, dvs. retsafgørelser med en regelskabende virkning.
Ved domstolene træffes der forskellige typer afgørelser: domme der indeholder den endelige afgørelse af en sag; kendelser afsiges ofte i forbindelse med en retssags formalitet (en kendelse skal begrundes); og beslutninger anvendes især vedrørende processuelle spørgsmål (en beslutning skal normalt ikke begrundes).
Afgørelser der træffes af administrative myndigheder. Rent antalsmæssigt er der tale om et stort område. Betydningen som retskilde varierer fra område til område. Informationsmæssigt kan de være vanskelige at håndtere grundet den manglende tilgængelighed.
Inden for specielle områder kan anke- og voldgiftsafgørelser have en vis betydning som retskilder.
Historisk har det især været tilfældet for arbejdsrettens område med konfliktløsningsorganer som Arbejdsretten og den faglige voldgift.
Inden for det erhvervsmæssige område er der en udbredt tradition for at bruge voldgift som en form for konfliktløsning. Med voldgift er der tale om en privat konfliktløsningsform. De involverede parter i en sag bliver enige om, at konflikten skal løses af en eller flere voldgiftsmænd i stedet for af domstolene.
Selve voldgiften foregår typisk bag lukkede døre og uden appelmulighed. Informationsmæssigt er svagheden ved voldgift, at afgørelserne sjældent publiceres.
Ved en voldgift afgøres tvister i stedet for ved de almindelige domstole. Denne form er typisk hurtigere og normalt uden appelmulighed.
Domstolssystemet er opbygget hierarkisk. Selve organiseringen og arbejdsgangen er reguleret efter Retsplejeloven.
Stort set alle retssager anlægges ved byretten. Byretten fungerer både som civilret og kriminalret. Undertiden også som boligret og handelsret. Desuden har byretten også en afdeling som fungerer som skifteret, og en afdeling som fungerer som fogedret.
Et princip i dansk retspleje er muligheden for kunne anke en dom - to-instansprincippet. Domme fra byretterne kan typisk ankes til Vestre eller Øster Landsret.
Landets øverste domstol, der fungerer som appelret for sager af principiel betydning afsagt af Sø- og Handelsretten og Landsretterne. Procesbevillingsnævnet afgør typisk om en sag er så principiel, at den kan ankes til Højesteret.
Sø- og Handelsretten er inddelt i to afdelinger.
Tinglysningsretten tager sig af alle sager med tinglysning af rettigheder i bilbogen, ejendomsbogen, personbogen m.m. Selve retten er beliggende i Hobro.
Den civile retspleje by 
Civilprocessen by 
Dansk Retspleje by På CBS Bibliotek kan du finde litteratur om retsplejen, domstolene mm. i Danmark.
Søgetip til Libsearch søg f.eks. på:
domstole AND Danmark
retspleje AND Danmark
Praktisk voldgiftsret med fokus på voldgiftinstituttet by På CBS Bibliotek kan du finde litteratur om voldgift mm. i Danmark.
Søgetip i Libsearch søg på: voldgift AND Danmark
