Skip to main content

Danske Retskilder: Love & Regler

Vejledning til hvor og hvordan de danske retskilder findes

Indholdsfortegnelse

Love & Regler:

  • Grundloven
  • Love
  • Lovbekendtgørelser (lbk)
  • Bekendtgørelser (bkg)
  • Cirkulærer (cirk) / Vejledninger (vejl)

 

Erik Sonne, Fagreferent i Jura

Erik Sonne's picture
Erik Sonne
Contact:
CBS Library, Solbjerg Plads 3, DK-2000 F.

ph. +453815 3735
Website

Love, bekendtgørelser, regler mm.

Grundloven:

Grundloven er øverst blandt de formelle retsforskrifter. Centrale elementer i Grundloven er reglerne om de øverste statsorganer, dvs. kongehus, regering, folketing og domstole. Forholdet mellem disse organer er fastlagt ved §3 i Grundloven, der fastslår magtens tredeling. I Grundloven sættes rammerne for de øvrige retskilder. Informationsmæssigt er den nem at håndtere, idet der yderst sjældent sker ændringer. Derimod kan fortolkningerne af bestemmelserne ændre sig (dynamisk).

Love (L):

Er i praksis den vigtigste retskilde. En lov er det mest klare udtryk for den herskende retsopfattelse, og hvor retsforholdene beskrives i sin mest autoritative form. Love vedtages i Folketinget, og de skal inden vedtagelsen gennem tre behandlinger i Folketinget (se under Lovforarbejder), underskrives af regenten og offentliggøres i Lovtidende A.

Love er enten præceptive eller deklaratoriske. En præceptiv lov er forpligtende og skal overholdes. Findes især inden for offentlig ret som skatte-, miljø-, register- og straffelovgivning. Inden for det privatretlge område kan præceptive lovregler findes inden for forbrugerret, lejelovgivning mm.

En deklaratorisk lov kan derimod typisk fraviges ved aftale og kendes inden for f.eks. store dele af aftale- og købeloven.

Lovbekendtgørelser (lbkg):

På udstedelsestidspunktet indeholder lovbekendtgørelser kun de gældende regler. Formen er en sammenskrivning af hovedlov med senere ændringer, dvs. en redigeret lovtekst - der findes ingen lovforarbejder til lovnekendtgørelser. Informationsmæssigt er de en stor hjælp, da det kun er nødvendigt at søge efter ændringslove efter udstedelsestidspunktet for den seneste lovbekendtgørelse. Lbkg. har ingen formel juridisk gyldighed men bruges i praksis i stedet for de egentlige love. Offentliggøres i Lovtidende A.

Bekendtgørelser (bkg) (tidligere kaldet anordninger):

De udstedes af de administrative myndigheder. Normalt er der lovhjemmel eller i det mindste forudsættes det i loven, at der udstedes en bekendtgørelse. Formålet med bekendtgørelsen er gerne at uddybe loven (rammelovgivning). De har samme funktion som love og er bindende for både borgere og myndigheder. Stor betydning som retskilde. Offentliggøres som hovedregel i Lovtidende A, hvor der hvert år er en liste over de bekendtgørelser – især inden for afgiftsområdet – der ikke er medtaget.

Cirkulærer (Cirk) / Vejledninger (Vejl):

Retsforskrifter der udstedes af administrationen.

Cirkulærer: for at være gyldige skal de have lovhjemmel eller i det mindste være forudsat i lovgivningen. De er interne og regulerer alene myndighedernes adfærd og er derfor ikke bindende for borgerne.

Vejledninger: retsforskrift, der som navnet antyder, indeholder regler, der er vejledende for myndighederne. I praksis bliver de ofte opfattet som bindende af de underordnede myndigheder. Begge disse retsforskrifter illustrerer myndighedernes retsopfattelse og kan typisk være udtryk for en formalisering af forvaltningens praksis

EU-retten

EU-retten har gennem årene fået en voksende betydning som retskilde. Bl.a. hvor EU-retten har fået forrang frem for medlemsstaternes nationale lovgivning.

Centrale EU retskilder er traktaterne, forordninger og direktiver.