Lovforarbejder indeholder oplysninger om lovgivers hensigt og kan derfor også bruges til at fortolke lovgivningen. Domstolene og klageinstanserne bruger disse forarbejder til fortolkning af lovene.
Eksempler på lovforarbejder er kommissionsbetænkninger, lovforslag i Folketinget og dets behandlinger. Som retskilde er de
vigtige for at forstå en lovs samfundsmæssige baggrund samt til øget forståelse af love og øvrige retsforskrifter.
Kommissionsbetænkninger:
De udarbejdes af et sagkyndigt udvalg (kommission) og indeholder typisk et udkast til et lovforslag. De udgives af det ministerium, der har nedsat kommissionen, og nummereres fortløbende. Gennem de senere år har der været en tendens til, at antallet af nummererede betænkninger er faldet. Fra 2002-2005 vlev der udgivet 60 betænkninger mod kun 27 i perioden 2012-2015.
Lovforslag m. bemærkninger og udvalgsbetænkninger
Alle medlemmer af Folketinget og ministre kan fremsætte lovforslag. Et lovforslag kan enten være forslag om at ændre en eksisterende lov (ændringslov) eller forslag til en helt ny lov.
Behandlingen af et lovforslag afspejler sig i følgende dokumenter nævnt i kronologisk rækkefølge:
Ministeren fremsætter lovforslag; derefter forelæggelsestale med bemærkninger der falder i en almindelig del (der beskriver forslagets grundlæggende indhold og hovedsynspunkter) og en speciel del (hvor de enkelte bestemmelser kommenteres)
1.behandling af lovforslaget hvor partierne giver udtryk for deres synspunkter
Udvalgsbehandling (i relevante Folketingsudvalg); udvalgsbetænkning afgives hvis der er udvalgsflertal for forslaget
2.behandling af lovforslaget
Udvalgsbehandling igen. Omfanget af denne afhænger af forløbet af 2.behandling. I yderste konsekvens kan der komme en tillægsbetænkning
3.behandling med vedtagelse af lovforslag der efterfølgende kundgøres som lov