EU - Hvor findes dokumenterne: Dokumenttyper

Langt de fleste officielle dokumenter fra EU er nu tilgængelige elektronisk på Internettet. Desuden findes der en masse gratis materiale (rapporter m.v.) på hjemmesiderne for EU's institutioner, agenturer mm.

CBS Bibliotek har i mange år været dokumentationscenter for EU og derved modtaget bøger, tidsskrifter, dokumenter m.v. udgivet af EF/EU. Sproget er primært dansk. 

Er det ønskede materiale ikke tilgængeligt elektronisk, så er det muligt at det findes i en papir udgave på biblioteket.

Har du i øvrigt spørgsmål om publikationer, dokumenter m.v. udgivet af EU - så kan du kontakte CBS Bibliotek via e-mail: mailto:library@cbs.dk

EU-Tidende, OJ - Official  Journal of the European Union, er den officielle udgivelse fra EU og den formuelle kilde til EU's  retsforskrifter. Udgives dagligt på alle de officielle sprog i EU.

EU-Tidendeblev første gang udgivet i 1952 som A-serie. Fra 1958 blev den erstattet af P-serien. Fra 1968 har EU-Tidende været udgivet i to separate serier: L (Retsforskrifter) og C (Meddelelser og oplysninger)
 

Adgang til EU-Tidende:
alle årgange er nu tilgængelige via EUR-Lex

Register over gældende EU-lovgivning
Specialudgaven af Den Europæiske Unions Tidende

Indhold i EU-Tidende:

EU-Tidende C (meddelelser og oplysninger - OJ C): Svarer til sektor 5 i EUR-Lex / CELEX. Indeholder medelelser og information om EU som f.eks.

• KOM-dokumenter
• resuméer af afgørelser truffet af EF-Domstolen og af Retten i Første Instans
• referater af parlamentsmøder
• beretninger fra Revisionsretten
• parlamentsforespørgsler og svar fra Rådet eller Kommissionen
• udtalelser fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget
• meddelelser om udvælgelsesprøver fra E -institutionerne
• interessetilkendegivelser i forbindelse med EU-programmer og projekter
• andre dokumenter i tilknytning til EU-retten
• offentlige aftaler om fødevarebistand
• indholdsfortegnelse til CE-serien.

EU-Tidende L: (lovgivning / retsforskrifter - OJ L)  Svarer til sektor 3/4 i EUR-Lex / CELEX. Udkommer  på alle hverdage og indeholder al bindende lovgivning som

• forordninger
• direktiver
• afgørelser og beslutninger
• henstillinger
• udtalelser.

Underudgaverne CA (F.eks. C019A) med samme nummer som den C-udgave, der offentliggøres samme dag, indeholder indkaldelser af interessetilkendegivelser, meddelelser om ledige stillinger osv

Specialudgaven af Den Europæiske Unions Tidende indeholder den gældende sekundære lovgivning på tiltrædelsesdatoen for det aktuelle medlemsland.
 

PRESS   Press Release Database fra Kommissionen:

EU-Newsroom

BULL      Bulletin of the European Union (Månedlig oversigt over Kommissionens og de andre EU-institutioners virksomhed fra 1994 til 2009)

THEMES  Oversigt i EU Bookshop over udgivelser inden for en række emner og områder

Gennemgang af de typer af dokumenter der findes inden for EU:

Traktater:  (Primær ret)

Traktaterne, der udgør EU's primære retskilde, kan på nationalt plan sammenlignes med forfatningerne. Al EU-lovgivning skal tage udgangspunkt i traktaterne dvs. alle EU-retsakter udstedes på grundlag af traktaterne. En traktat udformes på baggrund af forhandlinger mellem medlemslandene og skal efterfølgende ratificeres af de enkelte medlemslande.

EUs Internationale aftaler:

• Associeringsaftaler: særlig form for traktatmæssig forbindelse med tredjelande
  • Aftaler til bevarelse af nogle EU-medlemsstaters særlige forbindelser med tredjelande (f.eks. med tidligere kolonier)
  • Aftaler til forberedelse af eventuel tiltrædelse og til oprettelse af en toldunion
  • Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) (relationen til de tidligere EFTA-lande)
• Samarbejdsaftaler: ikke så vidtgående som associeringsaftalerne, idet de udelukkende tilsigter et intensiveret økonomisk samarbejde (f.eks. aftalerne indgået med Maghreblandene)
• Handelsaftaler: en række handelsaftaler med enkelte tredjelande, grupper af tredjelande eller i forbindelse med internationale handelsorganisationer på det told- og handelspolitiske område (f.eks. WTO)

Lovgivning: (Sekundær ret)

• Forordninger (Regulations): er en retsakt, der er almengyldige og bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i alle medlemsstater og skal derfor ikke implementeres i national lovgivning (direkte retsvirkning).
• Direktiver (Directives):  et direktiv er en EU-lov, der forpligter de enkelte medlemslande til at implementere den i den nationale lovgivning ("følgelovgivning"). Direktiver er kun bindende for medlemsstaterne, for så vidt angår de mål, der skal nås, men medlemsstaterne kan selv vælge, under hvilken form og med hvilke midler de ønsker at nå disse mål inden for den nationale retsorden.   
• Beslutninger (Decisions): en bestemt type retsakt, som er udstedt af Ministerrådet eller Kommissionen. En beslutning er ifølge artikel 288 TEUF bindende for dem, den angiver at være rettet til. Det kan være en medlemsstat, virksomhed eller personer. Den er bindende i alle enkeltheder. 

• Henstillinger og udtalelser (Recommendations and Options): Ved hjælp af henstillinger kan institutionerne udstikke retningslinjer uden at skabe retlige forpligtelser for dem, de er rettet til (medlemsstaterne, andre institutioner og i visse tilfælde EU's borgere). I nogle tilfælde har de imidlertid også til formål at bane vejen for senere bindende retsakter. Henstillingerne opfordrer den eller dem, til hvem de er rettet, til en bestemt adfærd, uden at dette medfører retlige forpligtelser for dem
• Afgørelse: det er typisk en retsakt, hvormed EU-institutionerne regulerer enkelttilfælde bindende. Ved hjælp af en afgørelse kan EU-institutionerne således kræve, at en medlemsstat eller en borger foretager eller undlader at foretage en bestemt handling, ligesom afgørelsen kan tillægge dem rettigheder eller pålægge dem pligter.
• Resolutioner, beslutninger: Det Europæiske Råd og Rådet kan initiere resolutioner, der i Europa-Parlamentets terminologi hedder beslutninger. Har karakter af fælles politiske hensigtserklæringer.
• Erklæringer: benyttes gerne som en form for tilkendegivelser om holdninger til forskellige spørgsmål eller uddybende forklaringer. En erklæring kan være støttet af alle landene, eller det kan være et enkelt land, som ønsker en erklæring om et bestemt emne (ikke-bindende)
• Handlingsprogrammer: udarbejdes af Rådet og af Europa-Kommissionen på eget initiativ eller efter opfordring fra Det Europæiske Råd og tjener det formål at konkretisere de lovgivningsprogrammer og generelle målsætninger, der er fastlagt i EU’s traktater (i mere bindende form over for EU-Instututionerne som "Hvidbøger" eller som mere orienterende i form af "Grønbøger")
• Protokoller: er i modsætning til erklæringer juridisk og ikke kun politisk bindende dokumenter. Protokoller indeholder konkrete bestemmelser, som landene skal overholde og kan kun ændres ved en traktatændring

Retspraksis:

Retspraksis udgøres af alle de afgørelser, der er truffet af den dømmende magts organer, dvs. Domstolen (Den Europæiske Unions Domstol), Retten i Første Instans (oprettet i 1988) og Personaleretten (oprettet i 2004)

• Domme: domme afsiges af Domstolen og Retten i Første Instans, hvor domme afsagt i sidstnævnte kan appelleres til Domstolen
• Generaladvokatens forslag til afgørelse: et upartisk og uafhængigt begrundet forslag til afgørelse i de konkrete sager, der forelægges EU-Domstolen. Forslaget er hverken bindende for sagens parter eller EU-Domstolens dommere,  jfr. art. 288 i Konsolideret udgave af Den Europæiske Unions Funktionsmåde
• Præjudicielle sager: sager hvor Domstolen skal besvare spørgsmål fra de nationale domstole om fortolkningen eller gyldigheden af EU-reglerne. Disse sager afgøres ved en dom, som sendes til den nationale domstol.
• Annullation af regler: EU-domstolen kan annullere en EU-regel, hvis den bliver tolket som i strid med traktaterne eller andre EU-regler.
• Traktatbrud / Åbningsskrivelser: en sag om mulig traktatbrud

Lovforberedende arbejde

• KOM-dokumenter: dækker over alle de forskellige dokumenter som Kommsissionen publicerer - fra direktivforslag, arbejdspapirer, kommunikationen med andre EU-organer samt "hvidbøger" og "grønbøger"
  • Grønbøger: En grønbog er et dokument fra Komissionen, der analyserer spørgsmål og angiver mulige foranstaltninger i EU-regi. Grønbogen fungerer som en slags diskussionsgrundlag. Formålet er at skabe debat og starte en høringsprocedure på området. De høringer som gennemføres kan siden danne grundlag for udgivelse af en hvidbog, som angiver konkrete EU-foranstaltninger.
  • Hvidbøger: En hvidbog er et dokument fra Kommissionen, der fremlægger en detaljeret politik til drøftelse og politisk afgørelse. Den skal undertiden følge op på grønbøger, der har til formål at starte en høringsprocedure på EU-plan. En hvidbog fungerer ofte som en handlingsplan forud for forslag til konkrete retsakter. 
• SEK-dokumenter:  er dokumenter fra Kommissionens generalsekretariat som f.eks. interne rapporter og arbejdspapirer

Dokumenter fra Ministerrådet:

• De seneste dokumenter (dansk), (engelsk) De seneste dokumenter fra bl.a. Rådets Generalsekretariat
• Dokumenter fra Rådets samlinger
• I/A-punkts-noter (dansk) (engelsk) Rådets Generalsekretariat udarbejder notater til de enkelte punkter på Rådets dagsorden.
• Retsakter og andre instrumenter (dansk) (engelsk) Rådets register kan med fordel bruges til at fremfinde dokumenter, der kan være være enighed om i Rådet, men som mangler den formelle godkendelse og efterfølgende offentliggørelse i EU-Tidende.
• Drøftelserne i andre rådssammensætninger (dansk) (engelsk) Udenrigsministerrådet (almindelige anliggender) modtager før de månedlige møder en oversigt over de vigtigeste emner, som skal eller har været til forhandling i andre rådskonstellationer.
• Månedsoversigter over Rådets retsakter Liste over Rådets retsakter og andre dokumenter af ikke-lovgivende karakter, herunder afstemningsresultater, stemmeforklaringer og erklæringer til mødeprotokollen, når Rådet optræder som lovgivende myndighed.

Europa-Parlamentet:

• Betænkninger: vedtages af de parlamentariske udvalg på forslag af en ordfører, som udnævnes af det kompetente udvalg. Forslag til beslutninger behandles af plenarforsamlingen og opføres, efterhånden som de vedtages, under vedtagne dokumenter.
• Vedtagne dokumenter: de beslutningsforslag og de betænkninger, som medlemmerne og de parlamentariske udvalg har indbragt, stemmer Parlamentet om på plenarmødet, med eller uden behandling; de endelige tekster, der således er vedtaget, offentliggøres og sendes til de berørte instanser.
• Dagsorden: for plenarmøderne
• Beslutningsforslag: Af dagsordenen for plenarmødet fremgår det, om redegørelser fra Rådet, Kommissionen og Det Europæiske Råd (art. 110), forespørgsler til mundtlig besvarelse til Rådet og Kommissionen (art. 115), efterfølges af en afstemning om et beslutningsforslag.
• Forhandlinger: forhandlingsreferat (CRE) for hvert plenarmøde, der indeholder de mundtlige indlæg fra et plenarmøde på orginalsproget.
• Protokol: der offentliggøres en protokol (PV) fra hvert plenarmøde. Den indeholder Parlamentets afgørelser og navnene på talerne
• Spørsgsmål / Forespørgsler og erklæringer: Parlamentariske forespørgsler og spørgsmål er forespørgsler og spørgsmål fra medlemmerne af Europa-Parlamentet til andre EU institutioner og -organer. Det er et instrument til direkte parlamentarisk kontrol med de øvrige EU institutioner og -organer. De parlamentariske forespørgsler og spørgsmål inddeles i tre kategorier:
  • Mundtlige forespørgsler behandles på Parlamentets møder og opføres på Parlamentets dagsorden. De kan evt. opfølges af en beslutning.
  • Spørgsmål til spørgetiden stilles på de tidspunkter, som afsættes hertil under plenarmøderne.
  • Forespørgsler til skriftlig besvarelse.